Forretningsbetingelser
Sidst opdateret den 21. april 2026 - Version 2
Definitioner
Administrator: Er den person, som har oprettet en given virksomhed hos Nomos Software eller personen, som på et senere tidspunkt har fået
overdraget administratorrollen for denne virksomhed.
Applikation: De moduler og services, som udbydes af Nomos Software direkte.
Appikationsdata: Data der tilhører Brugeren, og som bearbejdes i Applikationen såsom kundedatabaser, fakturaer og andre former for
produktionsdata og dokumenter.
Bruger: Enhver person oprettet af Administratoren, samt Administratoren selv, som med sine loginoplysninger anvender Applikationen.
Brugsdata: En type data der genereres ved brug af Applikationen. Omfatter blandt andet teknisk information og trafikinformation
(operativsystem, browsertype, tastatursprog, IP-adresse og lignende) og aggregeret Applikations- eller brugergenereret data (varighed af session, tilbagemeldinger og
lignende).
Dataansvarlig: Det organ, der afgør til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling af Personoplysninger.
Personoplysninger: Enhver information, der kan relateres til en identificeret person, eller data, der direkte eller indirekte kan
identificere en person.
Forretningsbetingelser
1. Accept af forretningsbetingelser
1.1 Nærværende betingelser tiltrædes ved at afkrydse “Jeg accepterer forretningsbetingelserne” på bestillingsformularen.
1.2 Betingelserne er gældende mellem Nomos Software, CVRnr. 29367965 og den virksomhed, som Administratoren har registreret. Administratoren indestår for at denne er
bemyndiget til at tegne den oprettede virksomhed.
1.3 Applikationen tilbydes udelukkende til erhvervsdrivende, hvorfor denne service er business to business.
1.4 Administratoren skal til enhver tid være orienteret omkring indholdet af nærværende betingelser og anvende Applikationen i overensstemmelse hermed, samt holde alle
stamoplysninger (CVR-nummer, navn, adresse m.fl.) i Applikationen opdateret.
2. Abonnement og betaling
2.1 Aftalen træder i kraft ved bestilling og løber indtil den opsiges i overensstemmelse med nærværende betingelser. En abonnementperiode er én kalendermåned.
2.2 Abonnementet faktureres forud for hver abonnementsperiode og betales med betalingskort via Stripe.
2.3 Ved oprettelse påbegyndes en gratis prøveperiode på 14 dage. Der opkræves ikke betaling i prøveperioden. Efter udløb af prøveperioden overgår abonnementet automatisk
til et betalt abonnement, medmindre det er opsagt inden prøveperiodens udløb.
2.4 Abonnementet fornyes automatisk ved udløbet af hver abonnementsperiode, medmindre det er opsagt inden fornyelsestidspunktet. Ved fornyelse trækkes den gældende
abonnementspris automatisk på det registrerede betalingskort.
3. Anvendelse
3.1 Applikationen leveres som “software as a service” og stilles til rådighed, som den er. Ved anvendelse af Applikationen opnås en ikke-eksklusiv adgang, og i intet
tilfælde erhverves Applikationen eller kopi heraf.
3.2 Nomos Software har ret til at ændre sammensætningen og indholdet af moduler uden varsel.
3.3 Loginoplysninger til en brugerkonto er unikke og må kun bruges af én individuel Bruger. Et brud på denne bestemmelse anses for væsentlig misligholdelse.
3.4 Administratoren skal sikre, at Applikationen ikke bliver anvendt i strid med relevant lovgivning eller anden regulering. Administratoren er ligeledes eneansvarlig for
indholdet og lovligheden af dennes og tilknyttede Brugers data.
4. Priser og betalingsbetingelser
4.1 De til enhver tid gældende priser kan findes på Nomos Softwares website og kan ændres uden varsel eller ved opslag på vores website. Prisændringer for eksisterende
aftaler træder i kraft ved førstkommende abonnementsperiode efter ændringen. Alle priser er eksklusiv moms.
4.2 Administratoren skal sikre, at der altid er et gyldigt betalingskort tilknyttet aftalen. Dette gøres via Stripes abonnementsdashboard under "Abonnement" under "Konto".
4.3 Betales der ikke rettidigt, sendes rykker 1 uden gebyr umiddelbart efter abonnementsperiodens start. Betales der fortsat ikke for aftalen, sendes 10 dage senere rykker 2
med et gebyr på DKK 150,00. Såfremt betaling stadig ikke er modtaget inden 7 dage efter rykker 2, spærres adgangen til Applikationen. Adgangen til Applikationen åbnes igen
efter modtaget betaling, medmindre Nomos Software forinden har ophævet aftalen.
4.4 Fakturaer og rykkere sendes til den mail, som er registeret på Administratoren i Applikationen. Levering anses for sket, når de er afsendt af Nomos Software.
5. Applikationsdata
5.1 Brugeren er Dataansvarlig, for så vidt angår eventuelle Personoplysninger, som Brugeren indtaster og behandler i Applikationen (Applikationsdata), samt at Brugeren ejer
og frit kan disponere over eget indhold i Applikationen.
5.2 Nomos Software kan benytte Applikationsdata til at vedligeholde, tilbyde, prissætte og udvikle Applikationen.
5.3 Efter ophørt brugerforhold kan Nomos Software udelukkende behandle Applikationsdata som beskrevet i 5.2 i anonymiseret form.
6. Brugsdata
6.1 Nomos Software er Dataansvarlig, for så vidt angår Brugsdata, i det omfang at det indeholder Personoplysninger (eks. CVR-nummer).
6.2 Nomos Software kan benytte Brugsdata til statistik og analyse af Applikationen.
6.3 I det omfang at et CVR-nummer er knyttet til Personoplysninger, behandler Nomos Software sådanne Personoplysninger til statistik og analyse af Applikationen i rollen
som Dataansvarlig. Sådanne statistikker kan kombineres med offentligt tilgængelig data, Brugsdata og Applikationsdata. Efter Brugerens ophør vil Applikationsdata være
anonymiseret.
7. Driftsstabilitet
7.1 Nomos Software tilstræber højst mulig driftsstabilitet, men er uden ansvar for nedbrud eller driftsforstyrrelser, herunder for driftsforstyrrelser forårsaget af faktorer
uden for Nomos Softwares kontrol. Herved forstås bl.a. strømsvigt, fejl på udstyr, internetforbindelser, telekommunikationsforbindelser eller lignende. Applikationen og
servicen leveres, som den er og forefindes, og Nomos Software fraskriver sig enhver garanti, tilsikring, indeståelse, anprisning eller andre vilkår, uanset direkte eller
indirekte.
7.2 I tilfælde af nedbrud eller forstyrrelser tilstræber Nomos Software sig på at genskabe normal drift hurtigst muligt.
8. Ophør
8.1 Opsigelse af aftalen skal ske direkte via Applikationen og kan til enhver tid opsiges. Opsigelsen har effekt fra udgangen af den igangværende og forudbetalte abonnementsperiode.
8.2 Opsigelsen skal ske før udløb af den igangværende abonnementsperiode, og gøres via Stripes abonnementsdashboard under "Abonnement" under "Konto". Aftalen kan frit opsiges med øjeblik virkning i prøveperioden uden betaling.
8.3 Administratoren kan til enhver tid kontakte Nomos Software for at få slettet sin konto. Dette vil tillige blive betragtet som en opsigelse jf. 8.1.
8.4 Nomos Software kan opsige aftaleforholdet med 3 måneders varsel, eller uden varsel, hvis nærværende betingelser væsentligt misligholdes samt
i tilfælde af konkurs eller insolvens hos virksomheden oprettet af Administratoren.
8.5 Nomos Software forbeholder sig retten til at slette Applikationsdata efter aftalens ophør uanset årsagen hertil, og har ingen forpligtelser til at udlevere
Applikationsdata efter aftalens ophør.
8.6 Nomos Software er berettiget til at ophæve aftalen, hvis den har været inaktiv i mere end 18 måneder med 1 måneds varsel. Inaktitivtet dækker over manglende login på
aftalen.
9. Ændringer
9.1 Nomos Software er berettiget til løbende at foretage opdateringer og forbedringer af Applikationen. Nomos Software er ligeledes berettiget til at ændre sammensætning
og opbygning af Applikationen og ydelser. Sådanne opdateringer, forbedringer og ændringer kan ske med eller uden varsel og kan påvirke services, herunder informationer
og data uploadet til eller afgivet af Applikationen.
10. Immaterielle rettigheder
10.1 Applikationen og information der afgives fra Applikationen, undtagen Applikationsdata, er beskyttet af ophavsret og andre immaterielle rettigheder og tilhører eller er
licenseret til Nomos Software. Individuelt udarbejdet programmel tilhører ligeledes Nomos Software, medmindre andet skriftligt er aftalt. Brugeren skal give Nomos Software
meddelelse om enhver aktuel eller potentiel krænkelse af Nomos Softwares immaterielle rettigheder eller uautoriseret brug af Applikationen, som Brugeren får kendskab til.
10.2. Der overdrages ingen immaterielle rettigheder til Applikationen eller andet materiale på websitet eller Applikationen til Brugeren.
10.3 I forhold til materiale der uploades af Brugeren og alt Applikationsdata, giver Brugeren Nomos Software og dennes leverandører en tilladelse og global licens, der er
tilstrækkelig til, at Nomos Software forsvarligt kan afvikle og drifte Applikationen og opfylde sine forpligtelser. Brugeren indestår for, at det materiale der uploades
ikke krænker tredjemands rettigheder og ikke indeholder materiale, der kan virke stødende eller er i strid med relevant lovgivning eller anden regulering.
11. Overdragelse
11.1 Nomos Software forbeholder sig retten til frit at overdrage vores rettigheder og forpligtelser overfor Brugeren til et koncernforbundet selskab eller tredjemand.
12. Ansvar
12.1 Nomos Software fraskriver sig ethvert ansvar i relation til nærværende betingelser, services eller brug af Applikationen, uanset om dette opstår i kontrakt eller uden
for kontrakt, herunder for følgeskader eller andre indirekte tab samt tab, der er opstået som følge af simpel uagtsomhed.
12.2 Nomos Software er ikke ansvarlige for nedbrud eller midlertidige afbrydelser på Applikationen, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet
(både fysisk såvel som computervirus og hacking) eller andre forhold og omstændigheder, som er uden for Nomos Softwares kontrol.
12.3 Nomos Software kan ikke holdes ansvarlig for handlinger foretaget af Brugere eller Administratorer, der er tilknyttet en aftale.
12.4 Brug af Applikationen, herunder for eksempel påmindelser og bistand fra supporten og anden kommunikation med Nomos Software skal udelukkende ses som vejledende.
Nomos Software kan ikke stilles til ansvar herfor.
12.5 Information på vores website eller i vores Applikation skal hverken betragtes som juridisk, skattemæssig, bogføringsmæssig eller anden form for rådgivning eller ydelse.
13. Tavshedspligt
13.1 Nomos Software har tavshedspligt om alle informationer, vi måtte komme i besiddelse af.
14. Ændring af betingelser
14.1 Nomos Software kan til enhver tid ændre og opdatere nærværende betingelser og oplysninger om rettigheder. De gældende betingelser vil altid være tilgængelige på vores
websites. Brug af Applikationen og/eller vores websites efter en ændring af nærværende betingelser, betragtes som din accept af de ændrede betingelser.
15. Tvister
15.1 Opstår der uenighed mellem Brugeren og Nomos Software, skal uenigheden afgøres efter dansk ret med Byretten i Aarhus som første instans.
16. Gyldighed
16.1 Nærværende betingelser er gyldige fra den 21. april 2026 og erstatter alle tidligere versioner.